Bliv klogere på humboldtpingvinen, der skider guld, og som også har pladen fuld - men desværre ikke på den gode måde.
Humboldtpingvinerne har indbygget aircondition
Glem billedet af pingviner, der står i isende kulde. Ved Chile og Perus kyster, hvor humboldtpingvinerne (Spheniscus humboldti) yngler, kan det faktisk blive temmeligt varmt. Ligesom brille- og magellanpingvinen, har humboldtpingvinen et smart trick, når varmen tager til. Dens bare hud ved øjnene kan nemlig hjælpe med at regulere den indre temperatur, fordi varmt blod sendes forbi den tynde hud og dermed afkøles.
Humboldt- og magellanpingvinen ligner hinanden, men hvor humboldtpingvin kun har ét sort bånd på brystet, har magellanpingvinen to, og så er humboldtpingvinens hvide bånd på hovedet bredere.
Humboldtpingvinen hedder det samme som et stinkdyr og en blæksprutte
Humboldtpingvinen er opkaldt efter den preussiske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt. Han var nemlig den første vestlige person, der så en sådan pingvin.
De færreste kender til Humboldt, men flere ting i verden er opkaldt efter ham end efter nogen anden. Fx kæmpe humboldtblæksprutten, humboldts stinkdyr, byer, floder, bjergkæder, endda et krater på månen og ikke mindst humboldtstrømmen – den kolde og nærringsrige havstrøm, der sørger for rigelig føde, der hvor humboldtpingvinen jager.
Humboldtpingvinerne vokser op i en grotte af fuglelort
Fordi humboldtpingvinerne lever i det varme klima, kan de yngle hele året og får oftest to kuld i løbet af et år. Humboldtpingvinerne er monogame. De finder sammen i par for livet og yngler sammen år efter år. De mødes i store ynglekolonier, hvor hvert par laver en rede. Reden bygges i en hule udgravet i guano, der er ophobet, tør fuglelort. Hulerne af fuglelort beskytter både æg og unger mod den stærke sol og mod rovdyr.
Hunnen lægger to æg i reden og parret deler arbejdet med at ruge på æggene og tage til havs for at jage. Æggene klækker efter ca. seks uger, og når den lille unge kommer ud af ægget, er den stadigvæk hjælpeløs. Derfor deles forældrene om at passe på den og made den, indtil den efter 12 uger er stor nok til at klare sig selv.
Hanner, der ikke har en partner, kan finde på at invadere reden hos et etableret par. Han slipper sjældent godt fra det, og det resulterer ofte i en rigtig pingvin-slåskamp med næb-wrestling og finne-lussinger.
Humboldtpingvinen skider guld
Humboldtpingvinerne har været en vigtig kilde til guano, som vi mennesker kan bruge. Den tørre fuglelort er nemlig rig på næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, og derfor er den blevet brugt som gødning. Det har været en stor indtægtskilde for Peru at opgrave og eksportere humboldtpingvinernes guano som gødning. Men da humboldtpingvinerne bruger guanoen til at bygge rede af, har det desværre ført til at færre unger har overlevet.
Humboldtpingvinen har pladen fuld!
Humboldtpingvinen har næsten fuldt hus på trusler. Den er nemlig påvirket af både overfiskeri, klimaforandringer, invasive arter og indskrænkning og tab af levesteder.
Humboldtpingvinen er også en af de pingvinarter, der er i størst risiko for at blive fanget i fiskenet og drukne. Det hele betyder, at arten skrumper i antal, og at humboldtpingvinen nu er vurderet som en sårbar art.
Læs mere om trusler mod pingviner her
Bliv klogere på æselpingvinen, der er flyttet ind i Kattegatcentret