Nyhed: Cool pingviner!
Bliv klogere på Magellanpingvinen, der har et brægende kald og er opkaldt efter en portugisiske opdagelsesrejsende.
Magellanpingvinen har indbygget aircondition
Magellanpingvinen (Spheniscus magellanicus) yngler langs Chiles og Argentinas kyster og på Falklandsøerne. Her kan det godt blive lidt varmt og i sommermånederne, hvor magellanpingvinen yngler, er der omkring 20˚C varmt.
Når varmen tager til, har magellanpingvinen et smart trick: den har nemlig indbygget aircondition! Huden omkring øjnene har ingen fjer og bruges til at regulere den indre temperatur. Det sker, ved at varmt blod sendes ud i årerne under den tynde, bare hud og køles af.
Magellanpingvinen ligner meget en humboldtpingvin, der lever på samme breddegrader, men magellanpingvinen har et ekstra sort bånd på brystet.
Hvem vil ikke gerne navngive en pingvin?
Både humboldt- og magellanpingvinen er opkaldt efter de vestlige søfarere, der så dem for førstegang. Magellanpingvinen er opkaldt efter den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan, der var den første europæer, der så pingvinerne. Det skete i 1519, da hans skib sejlede forbi Sydamerika. Denne rejse blev faktisk den første succesfulde sejltur rundt om Jorden, selvom Magellan ikke selv overlevede hele turen.
Territorielle pingvinhanner med finneslag og næb-dueller
Når det i september er forår på den sydlige halvkugle, går magellanpingvinerne på land for at yngle i store ynglekolonier. Her finder de sammen med deres mage. Oftest holder et parforhold mellem to magellanpingviner hele livet, og de yngler sammen år efter år. Reden udgraves i huler eller laves simpelthen under en busk. Ynglekolonien er dog aldrig langt fra havet, så magellanpingvinerne kan hurtigt lunte til stranden og drage til havs for at jage føde, mest i form af fisk og nogle gange blæksprutter.
I de store ynglekolonier ligger rederne ofte tæt, og det kan give aggressive sammenstød mellem de territoriale hanner. Når fædrene ikke er enige om territoriet, kan de lave et værre spektakel, der i første omgang er en brægende skældud, og finalen består af finneslag og næb-dueller.
En fordel at være den først-udklækkede pingvinunge
Når der første gang skal dannes par, tiltrækker hannen en hun med sit brægende kald. Hvis han fanger hendes opmærksomhed med den søde musik, kommer hun til ham. Han går omkring hende i cirkler og aer hende med finnerne - og så er det forhold på plads.
Hunnen lægger to æg i reden, og parret skiftes til at ruge på æggene og tage til havs for at jage. Magellanpingviner kan svømme flere hundrede kilometer væk fra ynglekolonien for at finde fisk og blæksprutter. Efter omkring 40 dage begynder æggene at klække. Typisk klækker det ene æg før det andet. Den unge, der kommer først ud af ægget, får hurtigere og mere mad end sin bror eller søster, og oftest er det kun den første og største unge, der overlever. Ungen passes i reden i 24-29 dage, men først når ungen er 40-70 dage gammel, kan den klare sig selv.
Det går den helt forkerte vej for magellanpingvinen
Klimaforandringerne påvirker magellanpingvinerne ved at ændre bestandene af deres favoritføde. Det tvinger pingvinerne ud på endnu længere rejser til havs for at mætte dem selv og deres unge. På de lange svømmeture er de i fare for at blive fanget i fiskenet og drukne, og det resulterer i døden for adskillige magellanpingviner hvert år.
Også oliespild er en alvorlig dødsårsag for pingvinerne. Det anslås, at omkring 20.000 magellanpingviner døde hvert år i 80-90’erne, blot ved den argentinske kyst, fordi deres fjer blev smurt ind i olie.
Olieforurening er stadigvæk en stor bekymring i dag. Det kan være svært at tælle, hvor mange pingviner der findes, og man er ikke helt sikker, når det gælder magellanpingvinerne. Man mener, at der er mindst to millioner magellanpingviner, men tallet er nedadgående, og derfor er arten vurderet som næsten truet.
Læs mere om trusler mod pingviner her
Bliv klogere på æselpingvinen, der er flyttet ind i Kattegatcentret
