I Kattegatcentret har vi æselpingviner, der også kaldes for Gentoo pingviner. Her kan du blive klogere på disse sjove pingviner, der har et brægende kald lidt ligesom et æsel, og som tilmed er den hurtigste pingvin i klassen.
Æselpingvinen er verdens hurtigste pingvin!
Æselpingvinen (Pygoscelis papua) - eller Gentoo pingvinen, som den også kaldes -, er den hurtigste pingvin i verden. Den kan nå en topfart på hele 36 km/t, når den svømmer under vandet. Her jager den fisk, blæksprutter og krill, og flygter selv fra rovdyr som leopardsæler, søløver og spækhuggere.
Æselpingvinerne er en af de fem pingvinarter, der lever omkring Antarktis og de yngler på subantarktiske øer. Æselpingvinerne kan kendes på den hvide stribe på toppen af det sorte hoved.
Æselpingvinen er med sine 90 cm i højden den tredje største pingvin - kun overgået af konge- og kejserpingvinen.
Æselpingvinerne er sky, og de svømmer sjældent langt væk fra kolonien. Selv uden for yngleperioden, hvor de voksne ikke skal skynde sig tilbage for at fodre ungerne, ses de sjældent mere end 50 km fra kysten.
Æselpingvinens navn kommer af, at dens brægende kald lyder lidt som et æsels skryden.
Æselpingviner giver småsten i gave
Hos nogle fuglearter bygger hannerne reder af fint sammenvævede grene og giver skinnede, farverige gaver til deres udkårne. I det ubarmhjertige antarktiske landskab er ressourcerne sparsomme, og småsten får hurtigt status som diamanter.
Ved starten af hver ynglesæson danner æselpingvinerne par, og hannen bringer hunnen småsten i gave. Det styrker parrets forhold og samtidig bidrager hver sten til at opbygge den fælles rede. Det er hannerne, der står for reden - og kommer han til reden med nogle gode sten, er hun solgt. Samtidig forsvares stenene mod misundelige eller dovne naboer, der kan finde på at stjæle fra andres reder.
Det kan virke som en udfordring at skulle bygge rede af små, hårde sten, men faktisk er stenreden perfekt i det antarktiske klima, hvor sne og is vil smelte og løbe ned mellem stenene, så æg og unger holdes nogenlunde tørre. Hunnen lægger to æg i reden, og forældrene skiftes til at ruge på dem.
Æggene klækker efter 34-36 dage, men der går endnu en måneds tid før ungerne er store nok til at forlade reden og komme i børnehave. Ungerne samles i grupper, og nogle forældre bliver i kolonien for at passe unger, mens andre er ude at jage. De dundækkede unger kan ikke svømme, men efter 80-100 dage er ungernes fjerdragt klar til en svømmetur.
Pingvinspejlæg? – Nej tak
Indtil 1990’erne var det almindeligt for befolkningen på Falklandsøerne at samle æg fra æselpingviner og spise dem. Det udgjorde en alvorlig trussel mod æselpingvinerne, der kun lægger to æg om året.
De ynglende æselpingviner forstyrres i dag af turisme på de populære øer.
Jagten på råolie og olieforurening rundt om æselpingvinernes yngleområder udgør en fare for fuglene, og ligesom andre jagende havfugle risikerer æselpingvinerne også at ende som bifangst. Hvis de sidder fast i et fiskenet, kan de ikke komme op til overfladen og trække vejret, og så drukner de.
Heldigvis er antallet af æselpingviner nogenlunde stabilt, og arten anses ikke for at være truet. Æselpingvinerne nyder bl.a. godt af et 18 millioner hektar stort beskyttet marint reservat i det Sydindiske ocean. Her bliver der nemlig hverken fisket eller boret efter olie, og pingvinerne kan være i fred.
Læs mere om trusler mod pingviner her