Nyhed: Cool pingviner!
Brillepingviner kan kendes på de lyserøde, fjerløse plamager over hvert øje, som godt kan ligne briller.
Det fjerløse område hjælper brillepingvinen med at køle dens krop i varmen. Er det for varmt, kan brillepingvinen nemlig sende varmt blod til det bare hudområde, hvor blodet hurtigt nedkøles.
Brillepingvinerne (Spheniscus demersus) hører ikke til i sne og isende kulde, som nogle af de andre pingvinarter. De lever nemlig ved Sydafrikas vestkyst og på mindre afrikanske øer i 20-25 graders varme. Brillepingvinen er den eneste pingvinart, der yngler i Afrika.
Brillepingvinen bygger hule for at undgå spejlæg
Brillepingvinerne danner par, som holder i flere år. Parrene yngler sammen i kolonier ved kysten. Hvert par graver en hule enten i sand eller ud af bunkerne af guano, der faktisk er pingvinernes eget ophobede, tørre fuglelort. Her lægger hunnen to æg. Solen bager så hårdt på jorden, at varmen nærmest kan tilberede æggene, men i hulen er æggene både beskyttet mod den værste varme og mod rovdyr. Forældrene skiftes til at passe æggene, indtil de klækker efter ca. 40 dage.
Der er dog stadig mindst en af forældrene, der passer de små unger i reden i en månedstid, indtil ungerne er store nok til at starte i pingvin-børnehave. Alle de halvstore unger samles nemlig i en stor gruppe, mens begge forældre tager på havet for at jage føde. Efter 60-130 dage kan ungerne klare sig selv - alt efter hvor meget mad de har fået indenbords. Jo mere mad de får, jo hurtigere går det med at kunne klare sig selv.
Brillepingvinen er eftertragtet - både for æg og lort
Man mener, at der var omkring 4 millioner brillepingviner i starten af 1800-tallet, men 100 år senere var tallet reduceret til kun 1,5 millioner. Det var nemlig helt almindeligt at samle og spise brillepingvinernes æg, hvilket førte til en stor nedgang i antallet.
Brillepingviner lægger kun to æg om året, og derfor er de meget sårbare over for æggetyveri. På bare 30 år i perioden 1900-1930 anslås det, at omkring 13 millioner æg blevet fjernet fra brillepingvinernes reder.
Og det er ikke kun æggeindsamling, brillepingvinerne har været truet af. Også brillepingvinernes tørrede fuglelort, guano, er blevet opsamlet. Det har nemlig et højt indhold af kvælstof, fosfat og kalium, hvilket gør det eftertragtet som gødning. Men da brillepingvinerne ofte udgraver deres huler af guano, er det svært for dem at yngle, når det mangler. Brillepingvinerne er begyndt i stedet at grave huler i sandet, og nogle steder er der opsat redekasser, de kan bruge som erstatning for guanohuler.
Brillepingvinen er truet: Lad mig og mine fisk være i fred
I dag er der højst 32.000 brillepingviner tilbage, og de er en kritisk truet dyreart. Hvis trenden i nedgangen af brillepingviner fortsætter, vil arten være uddød om 10 år.
Man arbejder på at reducere fiskeriet i de farvande, hvor brillepingvinen jager, fordi overfiskeri af brillepingvinernes føde som sardiner og ansjoser er en alvorlig trussel.
Der arbejdes også på at hjælpe brillepingvinerne med at danne nye yngleområder, der ligger nær fiskerigt farvand, så pingvinerne kommer tættere på deres jagtområder.
Det er også en trussel mod brillepingvinerne, at huskatte spiser deres unger. Huskatte hører nemlig ikke naturligt til i Sydafrika, og brillepingvinerne har ikke udviklet et forsvar mod dem.
Oliespild truer brillepingvinen: Den sorte død
Meget truer brillepingvinerne, men den største nutidige trussel er oliespild i havet. Brillepingvinerne er specielt sårbare over for olieforurening, da mere end 80% af populationen yngler indenfor 100 kilometers afstand af en stor havn, og samtidig løber en af verdens største oliesejlruter langs hele brillepingvinernes yngleområde.
I 1994 og 1998 var der to katastrofale olieudslip, hvor hhv. 10.000 og 20.000 brillepingviner blev smurt ind i olie, og i gennemsnit bliver mere end 20% af brillepingvinerne smurt ind i olie hvert år. De olierede pingviner kan reddes ved at indfange, rense og genudsætte dem igen, men langt fra alle overlever, og det er en langsommelig og dyr affære.
Læs mere om trusler mod pingviner her
Kattegatcentrets subantarktiske pingviner kommer fra Europa
Bliv klogere på Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her
Bliv klogere på æselpingvinen, der er flyttet ind på Kattegatcentret
