Køb billet online & spar
Konksneglens hus er flot snoet i en grå-brun farve, mens selve sneglen er hvid med sorte pletter. Men den flotte og yndige konksnegl er ikke så sød og uskyldig, som den måske ser ud.
Konksneglen er havets glubske snabeldyr
Efter rødkonken, er konksneglen (Buccinum undatum) den største snegl, der findes i Danmark, med en maksimal længde på 14 cm. Konksneglen har et langt ånderør, som stikker ud af en rende forrest i skalåbningen. Ånderøret bruger konksneglen til at trække vejret med og til at lokalisere føde.
Når sneglen har fundet et bytte, ruller den sin såkaldte snabelmund ud. Den kan blive flere gange sneglens længde, og på den måde kan sneglen få fat i bytte, den ellers ikke kunne nå. Fx kan konksneglen spise kødet af fisk, der sidder fast i garn, og den er derfor et skadedyr for bundgarnsfiskeri.
Når konksneglen spiser, udskiller den en nervegift, der lammer byttet, så det ikke slipper væk fra det glubske rovdyr. Konksneglen har også et smart trick, når den gerne vil have en musling på menuen. Den stikker nemlig hurtigt kanten af sit sneglehus ind mellem muslingens skaller, så muslingen ikke kan lukke sammen. I sit eget tempo kan konksneglen nu stikke snablen ind mellem skallerne og gå ombord i den hjælpeløse musling.
Konksneglen har en god kolbøtte-teknik
Konksneglen kan selv blive spist af forskellige fisk, såsom torsk, ålekvabber og små hajer, samt krebsdyr og søstjerner.
Konksneglen kan ikke bevæge sig særlig hurtigt afsted på sin sneglefod, men hvis den skal undslippe en søstjerne eller et krebsdyr, har den en smart manøvre. Den kan vride kroppen en ordentlig omgang, så den slår kolbøtter og kommer hurtigt væk! Det er altid godt at have styr på sin kolbøtte-teknik ligesom konksneglen.
Vi mennesker kan også spise konksneglen, men det er ikke særlig populært i Danmark. Til gengæld er konksneglen en delikatesse i andre Europæiske lande, såsom Belgien og Frankrig, og også i Kina, hvor konksneglen importeres til.
Konksneglen er en sær snegl
Konksneglen er særkønnet, hvilket egentlig bare vil sige, at hvert individ enten er en hun eller en han. Det lyder måske ikke så sært, men det er til forskel fra de fleste andre snegle, der faktisk er tvekønnede, hvor hvert individ altså både er hun og han på samme tid. Derfor er det hunsneglene, der lægger klumper af ægkapsler, og når hun først går i gang, går hun seriøst til værks og lægger flere millioner æg, samlet i ægkapsler.
Hunnerne lægger en masse ægkapsler, hvor der er mellem 500-3000 æg i hver kapsel. Ofte lægger hunnerne deres ægkapsler op ad hinanden, så det bliver en stor hvidlig klump, der indeholder flere millioner æg. Af alle disse æg, når kun 3-5 at udklækkes til små snegleunger. De unger, der klækker først, er nemlig ikke blege for at slubre alle de uklækkede æg i sig som deres første måltid.
Hvis man går tur ved stranden, kan man være heldig at finde konksneglens tomme ægkapsler. Det er hvidlige kugler, der hænger sammen og ofte er tørret, så de samlet lidt ligner en svamp.
