Besøg Kattegatcentret - og bliv bidt af havet!
Almindelig strandsnegl

Almindelig Strandsnegl: JEG ER EN HÅRD (S)NEGL!

En hård (s)negl


Den almindelige strandsnegl (Littorina littorea) er den mest almindelige havsnegl i de danske lavvandede kystområder. Den er lille med en hård skal, og kan tåle at være overvande i flere dage. Det sker ofte, når der er tidevand og havet trækker sig tilbage, så hele kysten nu er bar. Da kan man se alle strandsneglene siddende på sten. De trækker sig helt ind i deres sneglehus, og slutter deres skallåg tæt til, så de ikke udtørrer. Derved kan den hårdføre strandsnegl sagtens overleve kystens tidevand.

Strandsneglens ynglesæson


Når det er ynglesæson, henover sommeren, kan man nogle gange genkende han-strandsnegle på, at deres penis stikker ud under højre side af huset, og er klar til at parre. De er ikke generte af sig. Efter en han har befrugtet en huns æg, lægger hun de 10.000-100.000 styks, opbevaret i en beskyttende skal. Æggene lægges om natten ved fuldmåne, så vandet står højt nok til at bære æggene med sig længere ud i havet. Æggene klækkes til larver, før de bliver til egentlige snegle med et lille hus.

Strandsnegl

Strandsnegl


Strandsneglens nabo


I huset hos ældre strandsnegle, kan man ofte se små borede tunneller rundt omkring. Det er boreormen der har været på spil. Boreormen graver gange i strandsneglens kalkholdige skal, for at bygge et lille bo der. Strandsneglen kan sagtens leve videre med boreormehuller på sig, så den er normalt ikke et problem.

Strandsneglen har noget tilfældes med en kat!


Strandsneglen lever af at raspe algebelægninger med sin raspetunge (radula). På tungen sidder der bitte små modhagende tænder, der nærmest børster algerne af, så sneglen kan sluge dem. Man kan forestille sig, at strandsneglens tunge er ru at røre ved, ligesom hvis man bliver slikket af en kattetunge. Dog er strandsneglen ikke ren vegetar, da den i sin algeraspen også får spist en masse af de små hvirvelløse dyr, der lever i den lille mikroskopiske algeskov.

Strandsnegl

Strandsnegl


En oldschool snack


Man kan faktisk sagtens spise strandsneglen, og det gjorde man i stor stil helt tilbage i stenalderen. Man kan finde massevis af deres sneglehuse i gamle møddinger i Europa, der viser, at strandsneglen har været en vigtig fødekilde for flere tusind år siden. De ældste menneskabte samlinger af sneglehuse fra strandsneglen har man fundet i Skotland og de er 9500 år gamle. I nogle europæiske lande spiser man stadigvæk strandsneglen, f.eks. i Storbritannien og Frankrig. I afrikanske og asiatiske lande anses strandsneglen endda for at være en delikatesse.

Når hævnen er sød


Strandsneglen er en vigtig mellemvært for en del parasitter (ikter). Når sneglen går og græsser alger ved lavvande, kan den nemlig også få lidt fuglelort indenbords, hvor parasittens larve-stadie er i. Strandsneglens hårde skal beskytter mod de fleste rovdyr, men en del fugle, fisk og krabber kan alligevel få hevet dem ud af huset og spise dem. Hvis en strandsnegl, inficeret med fuglelortsparasitten, selv bliver spist af en fugl, fuldføres parasittens livscyklus. Parasitten kommer nu ind i fuglen og vokser sig stor, før dens æg ryger ud med fuglens afføring igen. At sneglen har inficeret fuglen med parasitter, må være den søde hævn for, at fuglen har skidt ud over dens yndlingsmad.



Fakta om strandsneglen

Størrelse

Max. 3,5 cm

Føde

Mikroalger

Habitat

Sten og klipper ved kysten, 0-60 m

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2020
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her