Pingvinerne kommer midt juli
Snarespingvin

Snarespingvin: En rigtig skovskider

Bliv klogere på snarespingvinerne, der bor lidt småt og skider skovbunden klar til redebygning.

Alle pingvinarter i slægten af gultoppede pingviner har prominente gule fjerkvaster som øjenbryn, og snarespingvinerne (Eudyptes robustus) er ingen undtagelse.

Snarepingvinerne er opkaldt efter Snaresøerne, en lille øgruppe 200 km syd for New Zealand. Snaresøerne, som kun har et areal på i alt 15 km2, er det eneste sted snarespingvinerne yngler, og dermed er snarespingvinerne den pingvinart, der har det mindste udbredelsesområde i verden. Uden for ynglesæsonen kan snarespingvinerne dog tage på langfart, og de svømmer gerne 3.500 km vestpå til Det Indiske Ocean for at overvintre.

Snarepingvinerne skider skovbunden klar til redebygning

Snarespingvinerne er ligesom andre pingviner havfugle, der nærmest kun kommer på land for at yngle. Rederne bygges i tætte ynglekolonier i beskyttede skove. Når pingvinerne skider, dør skovbunden, hvilket efterlader overflader klar til at bygge rede af tørv, træstumper og småsten.

Hunnen lægger to æg i reden, et stort og et lille, og oftest er det kun ungen fra det store æg, der overlever. Den anden unge overlever højst et par dage, da der ikke er føde nok til to unger. Hvis det er et år med rigtig gode forhold, kan begge unger være heldige at overleve. Forældrene skiftes til at ruge på æggene og tage på jagt i havet efter krill, fisk og blæksprutter. Hver dag skal forældrene altså lunte fra reden i skoven til kysten for at jage og senere gå hele vejen tilbage til reden.

Når ungen kommer ud af ægget, er den helt hjælpeløs og skal fodres og beskyttes. Forældrenes intensive pleje fortsætter i tre uger, indtil ungen er stor nok til at ”flyve fra reden”. Så mødes den med de andre unger i kolonien i en gruppe, der vogtes af få forældre, mens de andre forældre tager på jagt.

Selv en lille katastrofe er stor for snarepingvinerne

På mange øer trues pingviner af rovdyr som katte og hunde, der er bragt til øerne af mennesker. På Snaresøerne er der heldigvis ingen invasive arter, og for det meste kan pingvinerne være i fred, og antallet af snarespingviner er nogenlunde stabilt. Det gælder desværre ikke for de andre gultoppede pingviner, og seks ud af syv gultoppede pingvinarter er faldet markant i antal over de sidste 30-100 år.

Selvom snarespingvinerne trives i øjeblikket, vurderes de alligevel som sårbare. Der er ingen kendte, specifikke trusler mod snarespingvinerne lige nu, men da hele populationen findes på så lille et område som de 15 km2 store Snaresøer, kan en lokal katastrofe have alvorlige konsekvenser. Derfor er denne øboende pingvin meget sårbar over for katastrofer, og fx vil en voldsom storm eller en olielækage fra et skib være en alvorlig trussel mod snarespingvinens overlevelse.

Ligesom de andre pingvinarter, trues snarespingvinerne desuden af klimaforandringer og fiskeri, der påvirker antallet af deres byttedyr.

Læs mere om trusler mod pingviner her

Bliv klogere på æselpingviner, der snart flytter ind i Kattegatcentret

Læs om Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her

Få fakta og spændende viden om pingviner her

Fakta

Størrelse:

Max. 70 cm

Føde:

Krill, fisk og blæksprutter

Yngleområde:

Snaresøerne (New Zealand)

IUCN-status:

Sårbar

Hvor mange er der tilbage?

63.000

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her