Pingvinerne kommer midt juli
Adéliepingvin

Adéliepingvin: Når du vil på sydhavsferie, er det ikke nede ved mig!

Velkommen til Adélieland!

Adéliepingvinen (Pygoscelis adeliae) har fået sit navn efter det antarktiske landområde, Adélieland, hvor den første gang blev set i 1840. Adéliepingvinen blev opdaget af den franske opdagelsesrejsende Jules Dumont d’Urville. Han navngav denne del af det arktiske kontinent efter sin kone, Adéle.

Når du vil på sydhavsferie, er det ikke hos mig!

Der lever fem pingvinarter ved Antarktis, og adéliepingvinen er en af dem. Sammen med den største af pingvinerne, kejserpingvinen, er den lille adéliepingvin, den eneste pingvinart, der lever på det antarktiske fastland. Adéliepingvinerne lever langs den antarktiske kyst, og er den pingvinart med det største udbredelsesområde. Samtidig er adéliepingvinen den fugl i verden, der har kolonier længst mod syd.

Min ringe størrelse forhindrer mig ikke i at dykke dybt

Adéliepingvinen er en lille pingvin, der højest bliver omkring 70 cm høj. Trods sin størrelse er den mester i dykning, og dykker helt ned til 180 meters dybde i op til 4 minutter for at jage. Dog jager adéliepingvinerne oftest på knapt så dybt vand, hvor solens lys når ned, fordi de bruger deres synssans ved jagt. De lever af de små krebsdyr krill, men spiser også fisk og blæksprutter.

Leopardsæler og spækhuggere er nogle af de rovdyr, der spiser adéliepingviner, men kæmpestormfugle, kan også finde på at æde æg og unger.

Mit numsehul er designet til, at jeg ikke bevæger mig ud af flækken

Adéliepingvinen yngler fra oktober til februar, hvilket er sommeren på Antarktis. Her stiger temperaturen fra vinterens minus 60-80 ˚C op i nærheden af frysepunktet. Hannerne bygger hver sin rede af småsten for at lokke en hun til. Hunnen lægger to æg i reden, og forældrene skiftes til at ruge på dem en måneds tid. Når den ene ruger, er den anden til havs for at jage. Imens forlader den rugende forælder ikke reden, hverken for at spise eller skide. Til gengæld kan pingvinerne skyde deres afføring ud i en kraftig stråle, så det lander et godt stykke væk fra reden.

Når ægget er klækket, passer forældrene den lille unge i reden i 22 dage, og herefter er ungen stor nok til at komme i børnehave. Alle pingvinungerne samles i en gruppe og beskyttes af få voksne, mens de andre forældre er ude at jage. Efter 50-60 dage er ungernes dunede fjerdragt skiftet ud med en, der ligner de voksnes, og ungerne er klar til den første svømmetur i havet.


Det kriminelle liv som han-adéliepingvin

Adéliepingvinerne er små og ser søde ud, men lad dig ikke narre... Hannerne stjæler ikke ligefrem med arme og ben, men de bruger til gengæld næbet til at nappe sten fra naboerne. Det er nemlig vigtigt for hannerne at have en flot rede, der kan tiltrække hunner, men det er hårdt arbejde at samle alle de sten. Sådan en stenet rede er den rene dame-magnet, og derfor stjæler hannerne sten fra naborederne, når naboen kigger væk eller er til havs for at jage. Hvis tyven fanges i akten, bliver der et værre spektakel.

Hvis en han er heldig, finder han en anden pingvins efterladte rede, som han hurtigt sætter sit eget præg på med et par småsten. Og så er den rede hans. En primitiv rede af småsten, virker måske ikke så indbydende, men faktisk er den perfekt i det frosne klima, hvor sne og is smelter væk mellem stenene, så æg og unger holdes nogenlunde tørre.

Overivrige pingvinhanner

Pingvinhanner kan være meget ivrige efter at træde ind i rollen som far. De unge hanner, der ikke har prøvet at yngle før, kan have lidt svært ved at forstå, hvordan sådan noget foregår. Derfor kan man se, at de for eksempel forsøger at parre sig med andre hanner, små unger eller døde hunner. Det blev første gang observeret i 1912, men faktisk blev fænomenet først anerkendt 100 år senere i 2012, da man førhen anså det som for perverst og morbidt, til at det kunne være sandt.

Der hænger trusler over mit hoved

Adéliepingvinen anses ikke som truet, og faktisk er antallet stigende. Men ligesom for mange af de andre pingvinarter, er klimaforandringerne en trussel mod adéliepingvinerne. Klimaforandringer får havtemperaturen til at stige, og så smelter den is, adéliepingvinerne lever på. Derfor må pingvinerne finde nye levesteder, og det betyder ofte, at de må gå eller svømme endnu længere for at finde føde.

Menneskers aktivitet, som fiskeri og turisme, forstyrrer også adéliepingvinerne, og derfor nyder de ligesom andre sydlige pingviner godt af et nyligt anlagt 1,5 millioner km2 stort marint reservat i Sydhavet. Reservatet beskytter området mod kommercielt fiskeri, og her lever mere end 2,5 millioner adéliepingviner.

Læs om Kattegatcentrets vigtige avlssamarbejder

Læs om Kattegatcentret og DOF Birdlife's partnerskab for pingviner

Blive klogere på Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her

Få fakta og spændende viden om pingviner her

Fakta

Størrelse:

Max. 70 cm

Føde:

Fisk, blæksprutter og krill

Yngleområde:

Antarktis

IUCN status:

Ikke truet

Hvor mange er der tilbage?

7.580.000

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her