Køb billet online & spar
Bliv klogere på koloniålen, der er lidt af en enspænder, og som er dybt afhængig af at have en tiltrækkende nabo.
Koloniålen lever i et kollektiv, hvor alle er nogle enspændere
Koloniålene (Heterochongrinae) lever sammen i kolonier på op til flere hundrede individer. Men selvom de lever sammen i sådan et kollektiv, er hver ål dog alligevel en enspænder, for de bor i hver deres gang, og deler ikke med de andre. Kolonierne findes altid på sandbund, for her kan koloniålene grave deres lodrette gange ned i sandet.
Er der fare på færde, gemmer koloniålen sig
Koloniålen spenderer al sin tid i sin gang og kommer aldrig helt op. Koloniålene stikker kun ca. en tredjedel af deres lange krop op, når de er på udkig efter mad. De lugter nemlig ikke så godt, men bruger mest deres store øjne til at finde føde med. De lever af at spise det plankton, der driver forbi dem med strømmen. Derfor skal de stikke hovedet ud hele tiden, for at holde øje med, om der driver noget lækkert forbi.
Hvis koloniålen føler sig truet, kryber den hurtigt helt ned i sin gang, hvor den er godt beskyttet. Nedenfor ses et billede af en pragt koloniål i Kattegatcentret.
Ta’ dig ikke af, at der er lidt slimet i mit hjem
Det er ikke alle, der kan lide, at deres hjem er helt rent og affedtet. For koloniålene er det fx meget vigtigt, at der er godt slimet i hyblen. Koloniålene har en kirtel nederst på kroppen, der udskiller slim, som smøres på siderne af gangen. Slimet limer nærmest sandet sammen, så gangen ikke falder sammen, og samtidig beskytter det slimede lag koloniålen, når den hurtigt trækker sig ned i gangen.
Koloniålen har et godt øje til sin nabo
De asociale koloniål kommer kun hinanden ved én gang om året, når det er den store parringssæson. Men ikke engang når de skal parre, forlader koloniålene deres gang. Derfor er koloniålene meget afhængige af, at have nogle tiltrækkende naboer. Hvis der ikke er hanner tilstede i nabokredsen, kan hunnerne faktisk skifte køn og blive til en han, så de kan parre!
I parringssæsonen rykker koloniålene deres gange tættere på hinanden, og hannen begynder at spejde efter en hun, som han vil parre sig med. Når han har udvalgt en hun, skifter han ikke mening, og han forsvarer hende mod andre hanner, så han kan have hende for sig selv. Når det er tid til at parre, strækker koloniålene deres lange kroppe op ad gangen og snor sig om hinanden, mens de stadigvæk har halen nede i deres bo! Det sammensnoede par ryster kroppen, og hannen befrugter hunnens æg, der gydes frit i vandet og driver bort.
Oplev Kattegatcentrets lille ålekollektiv
I Kattegatcentret kan du opleve en lille have af koloniål. Her bor pragt koloniålen (Gorgasia preclara), der med al sin pragt og flotte gule og hvide striber, viser sig, når den håber, at der kommer noget mad forbi. Det gør den sammen med den mere afdæmpede, men stadigvæk smukke, plettede koloniål (Heteroconger hassi), der er dækket af bittesmå prikker, samt tre store, sorte pletter ned ad kroppen.
