Besøg Kattegatcentret - og bliv bidt af havet!
Koloniål
Koloniål

Koloniål: Jeg har et godt øje til min nabo!

Kollektivet hvor alle er nogle enspændere


Koloniålene (Heterochongrinae) lever sammen i kolonier på op til flere hundrede individer. Men selvom de lever sammen i sådan et kollektiv, er hver ål dog alligevel en enspænder, for de bor i hver deres gang, og deler ikke med de andre. Kolonierne findes altid på sandbunde, for her kan koloniålene grave deres lodrette gange ned i sandet.

Er der fare på færde, trækker jeg mig ned i mit bæger


Koloniålen spænderer al sin tid i sin gang og kommer aldrig helt op. Koloniålene stikker kun ca. en tredjedel af deres lange krop op, når de er på udkig efter mad. De lugter nemlig ikke så godt, men bruger mest deres store øjne til at finde føde med. De lever af at spise det plankton, der driver forbi dem med strømmen. Derfor skal de stikke hovedet ud hele tiden, for at holde øje med, om der driver noget lækkert forbi.
Hvis koloniålen føler sig truet, kryber den hurtigt helt ned i sin gang og er godt beskyttet.

Koloniål

Pragt koloniål i Kattegatcentret


Ta’ dig ikke af, at der er lidt slimet i mit hjem


Det er ikke alle der kan lide, at deres hjem er helt rent og affedtet. For koloniålene er det f.eks. meget vigtigt, at der er godt slimet i hyblen. Koloniålene har en kirtel nederst på kroppen der udskiller slim, der smøres på siderne af gangen. Slimet limer nærmest sandet sammen, så gangen ikke falder sammen, og samtidig beskytter det slimede lag, koloniålens bare hud, når den hurtigt trækker sig ned i gangen.

Jeg har et godt øje til min nabo


De asociale koloniål kommer kun hinanden ved én gang om året, når det er den store parringssæson. Men ikke engang når de skal parre, forlader koloniålene deres gang. Derfor er koloniålene meget afhængige af, at have nogle tiltrækkende naboer. Hvis der ikke er hanner tilstede i nabokredsen, kan hunnerne faktisk skifte køn og blive til en han, så de kan parre! I parringssæsonen rykker koloniålene deres gange tættere på hinanden, og hannen begynder at spejde efter en hun, som han vil parre sig med. Når han har udvalgt en hun, skifter han ikke mening, og han forsvarer hende mod andre hanner, så han kan have hende for sig selv. Når det er tid til at parre, strækker koloniålene deres lange kroppe op ad gangen og snor sig om hinanden, mens de stadigvæk har halen nede i deres bo! Det sammensnoede par ryster kroppen og hannen befrugter hunnens æg, der gydes frit i vandet og driver bort.

Koloniål

Pragt koloniål


Kattegatcentrets lille ålekollektiv


På Kattegatcentret kan du opleve en lille have af koloniål. Her bor pragt koloniålen (Gorgasia preclara) der med al sin pragt og flotte gule og hvide striber, viser sig, når den håber, at der kommer noget mad forbi. Det gør den sammen med den mere afdæmpede, men stadigvæk smukke, plettede koloniål (Heteroconger hassi), der er dækket af bittesmå prikker, samt tre store sorte pletter ned ad kroppen.

Læs mere om livet i havet

Læs mere om koralfisk






Fakta om koloniål

Størrelse

Max. 40 cm

Føde

Dyreplankton

Habitat

Sandbund, 5-75 m

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2020
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her