Bliv klogere på epaulethajen, der faktisk ikke kun er en haj i havet - den kan også finde på at gå på land! Hvordan det kan lade sig gøre, kan du læse mere om her.
Nu skal det handle om eupalethajen - så du kan godt ligge billedet væk af en stor, hurtig og glubsk haj. Eupalethajen er nemlig ret lille, og hurtig er den heller ikke, men til gengæld kan den gå på land og holde vejret i to timer! Og hvad har epaulethajen mon tilfælles med nogle sommerfugle? Læs mere om epaulethajen her!
Hold godt øje med epaulethajen
Det første man lægger mærke til, når man ser den almindelige epaulethaj (Hemiscyllium ocellatum), er de to store, runde og sorte pletter, som den har på hver side af kroppen, lige bag ved brystfinnerne. De ligner grangiveligt øjne, og det er faktisk også meningen! Man kalder dem nemlig for "øjepletter", og epaulethajens latinske artsnavn ocellatum, betyder da også noget i retning af ”at have små øjne”.
Epaulethajen har noget tilfælles med sommerfugle
Øjepletterne er et nemt forsvar mod rovdyr. De to store øjepletter forvirrer nemlig fjenden, da rovdyr kan tro, at øjepletterne faktisk er rigtige øjne, og at epaulethajen derfor er noget større end den egentligt er, så den måske slipper for at blive angrebet. Det er altså rigtig smart, for selvom øjepletterne kan få epaulethajen til at synes større, så bliver den ofte blot omkring 60 cm lang.
Øjepletter findes hos en del forskellige fisk, men også hos dyr på land. Fx hos sommerfuglen dagpåfugleøje, der har pletterne af samme grund som epaulethajen.
Tidevandspools er lige noget for epaulethajen
Epaulethajen lever ofte i tidevandszonen ved koralrev ved det nordlige Australien, Papa Ny Guinea og det østlige Indonesien . Den lange, tynde krop er perfekt til at smyge sig mellem korallerne og gemme sig, så det er lige, hvad epaulethajen gør.
Faktisk svømmer epaulethajen sjældent. Den bruger i stedet sine brystfinner og kroppen, når den nærmest går henover havbunden.
Eupalethajen kan holde vejret i to timer
Eupaulethajen kan overleve uden store mængder ilt, for den er nemlig i stand til at lukke ned for dele af hjernen, som den ikke har brug for, og så kan den altså åbne for hjernedelen igen, når der er mere ilt i vandet. Faktisk kan epaulethajen overleve to timer uden nogen ilttilførsel overhovedet!
Den smarte nedlukning af hjernedele bruger epaulethajen specielt, når den jager i små tidevandspools, hvor der kan være en lav koncentration af ilt i vandet. Faktisk kan den finde på at kravle over land, for at komme til en anden tidevandspool, for at finde ny føde. Epaulethajerne spiser små bundlevende krebsdyr og bløddyr.