Bliv klogere på den mest mystiske pingvin i verden, der med sine strittende fjerkvaster er den pingvinart, man ved allermindst om.
Den guldtoppede pingvin er den mest mystiske pingvin i verden
Med sine prominente gule øjenbrynskvaster er den guldtoppede pingvin (Eudyptes sclateri) en del af gruppen af de gultoppede pingviner - og ja, de to navne ligner hinanden til forveksling, men der er altså et d til forskel. Modsat de andre gultoppede pingviner, stritter fjerkvasterne hos den guldtoppede pingvin nærmest lige op i vejret.
Denne bizarre pingvin, er den af de 18 pingvinarter, man ved allermindst om. Den guldtoppede pingvin yngler nemlig kun på de afsidesliggende Bounty- og Antipodeøer, som er små og ubeboede klippe- og vulkanøer, syd for New Zealand.
Guldtoppede pingviner flyver fra reden uden hverken at have en rede eller kunne flyve
Når de guldtoppede pingviner ankommer til Bounty- og Antipodeøerne, danner de store ynglekolonier på stenklipper, ofte sammen med sydlige springpingviner. Hannerne ankommer til yngleområdet før hunnerne og danner hver sit territorium. Det kan hurtigt skabe splid mellem naboer og eskalere i pingvinslåskampe i form af næb-dueller og finne-lussinger.
Territoriet er vigtigt, men til gengæld gør de ikke meget ud af reden, hvis de da overhovedet gider at lave en. Oftest er det et par sten eller lidt grene, mens mange nøjes med at lægge æg direkte på den bare klippeflade.
Der lægges to æg. Det ene er lidt større end det andet, og oftest overlever kun det store æg. Forældrene skiftes til at ruge på ægget, mens den anden er i havet for at jage. Ægget klækker efter omkring 35 dage, og den nyklækkede unge er hjælpeløs og skal beskyttes, varmes og fodres af forældrene.
Hannen bliver i reden for at vogte og varme ungen, mens hunnen går til havs for at jage. Hun kommer dagligt tilbage med føde i form af krill, fisk og blæksprutter. Efter 3-4 uger er ungen stor nok til at klare sig selv. Ungerne finder sammen i grupper for at holde sig varme, mens deres forældre er ude at jage.
Livet som sjælden og ukendt er ekstra risikabelt for den guldtoppede pingvin
Der findes kun 150.000 guldtoppede pingviner, og man ved ikke meget om dem. Man ved at antallet faldt drastisk gennem 1900-tallet, men man ved ikke præcis hvorfor. De guldtoppede pingviner lever nemlig rimeligt sikkert på afsides yngleøer, så det er mest sandsynligt at den drastiske nedgang skyldes trusler til havs.
Klimaforandringer menes at have størstedelen af skylden, da stigende havtemperaturer påvirker både deres levesteder og udvalget af føde. Samtidig konkurrerer pingvinerne om føden med fiskere, hvilket også menes at påvirke bestanden negativt.
Det lille yngleområde gør samtidig arten meget udsat overfor fremtidige katastrofer. Hvis fx en storm eller et olieudslip rammer et af de to yngleområder, kan det hærge en hel ynglekoloni og have dramatiske konsekvenser for hele arten. Hvis man fandt ud af mere om de guldtoppede pingviner, ville det være nemmere at beskytte arten.
Læs mere om trusler mod pingviner her
Bliv klogere på æselpingvinen, der er flyttet ind i Kattegatcentret