Køb billet online & spar
Strandkrabbe

Stradkrabben: Pas på, jeg ikke napper!

Mon ikke du har mødt strandkrabben, hvis du har været ude at bade på stranden? Den er nemlig meget almindelig, og faktisk kan du også fange den, hvis du har en krabbefiskestang! Læs mere om strandkrabben her.

Strandkrabben er en rigtig kødæder

Strandkrabben (Carcinus maenas) skjuler sig ofte om dagen mellem sten eller begravet i sandet. Men om natten kommer der ekstra liv i dem, når de går på jagt efter føde. Strandkrabber er ikke kræsne og spiser det meste kød, som de kan få i klosaksene. Det kan fx være muslinger, småfisk eller krebsdyr, som de griber fat i og splitter ad med deres to, store klosakse.


Der er for mange strandkrabber

Der findes rigtig mange strandkrabber i Danmark. Alt for mange, faktisk. De fisk, der plejer at spise krabber, findes der nemlig ikke så mange af længere, fx torsken.

Krabberne har derfor færre fjender og trives lidt for godt. Strandrabber er nemme selv at fange ved stranden, og de smager godt i fx en krabbebisque!

Fang en strandkrabbe

Strandkrabber kan fanges ved brug af en krabbefiskestang. Selvom strandkrabber mest er aktive om natten, bliver de lokket frem, hvis der sidder noget lækkert mad på krabbefiskestangen. Du kan nærmest bruge alt kød – det kan fx være en blåmusling fra stranden, der lige er blevet mast, så krabben kan lugte kødet.

I videoen herunder giver BioKim tre gode råd, når du skal fange krabber.


Fang strandkrabber i Kattegatcentret hele sommerferien

Hele sommerferien kan du fange krabber i Kattegatcentrets lagune med den smukkeste havudsigt. Her kan du låne krabbefiskestænger, lære at holde en krabbe, så den ikke napper, og nørde krabber med vores krabbeeksperter.


Læs mere om krabbefangst i sommerferien her

Kend forskel på hanner og hunner hos strandkrabberne

Når man har fanget en krabbe, er det sjovt at se, om det er en han eller en hun. Man kan se forskel på kønnet, hvis man vender dem om. Begge køn har et trekantet stykke på undersiden, som faktisk er en slags hale, foldet op under maven.


Hannens trekantede hale er smal og delt i tre led, mens hunnens er bred og delt i fem led. Hunnens hale er bred, fordi hun holder sine æg under halen. Jo bredere hale, jo flere æg kan hun passe på.

Kend_forskel_krabbe_køn

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2025
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her