Køb billet
Elektrisk ål Kattegatcentret.
Elektrisk ål

Den elektriske ål giver dig spænding!

Bliv klogere på den elektriske ål, der kan give dig et ordenligt rap over nallerne - også efter den er død!

Den elektriske ål (Electrophorus electricus) har hele tre elektriske organer, der tilsammen fylder 80% af kroppen. Alle de livsvigtige organer findes helt i enden af kroppen, tættest på hovedet.

På nedenstående figur, kan du se den elektriske ål's tre elektriske organer. De hedder Sachs organ, Hunters organ og hovedorganet.

Elektrisk_aal

De elektriske impulser fra Sachs organ er svage, og den elektriske ål bruger disse impulser til kommunikation og orientering. Elektriciteten bruges altså ikke kun til at riste byttedyr og fjender, men også som en slags radar, så de kan finde vej og finde andre artsfæller i plumret vand.

Man regner med, at den elektriske ål blandt andet bruger de elektriske impulser fra Sachs organ til at finde en mage. Sachs organets elektriske impulser benyttes også til at finde byttedyr, men det er de større og kraftigere elektriske organer - Hunters organ og hovedorganet -, der afgiver elektriske stød, som kan lamme og dræbe byttedyr og fjender.

Elektrisk_aal

Den elektriske ål er et levende batteri

De elektriske organer indeholder over 5000 specialiserede celler, kaldet elektrocytter. Hver elektrocyt producerer kun en lille smule strøm, men tilsammen kan elektrocytterne fra en stor elektrisk ål producere strøm op til 650 volt! Til sammenligning er der 230 volt i en dansk stikkontakt. De elektriske ål er farlige for mennesker, da strømmen er nok til at slå en voksen mand ihjel.

Elektrocytterne minder en del om batterier, og det er der en grund til. Fysikeren Alessandro Volta blev nemlig inspireret af den elektriske ål, da han i 1799 opfandt det første batteri.

Den elektriske ål kræver en ordentlig mundfuld

Den elektriske ål er faktisk ikke en rigtig ål, som dem vi kender fra danske farvande. I stedet er den i ordenen af knivfisk.

Det er en ferskvandsfisk, der lever i roligt og plumret vand i Sydamerikas floder. I det stillestående vand er der ikke meget ilt, men det er ikke et problem for den elektriske ål. Den kan nemlig svømme til overfladen og tage en mundfuld luft, lidt ligesom vi mennesker trækker vejret. Faktisk optager den hele 80% af ilten ved at ånde gennem munden, så gællerne bruges kun i mindre grad.

Elektrisk ål: Ska’ du ha’ et rab over nallerne?

Den elektriske ål er mest aktiv om natten, hvor den jager. De mindre elektriske ål spiser små hvirvelløse dyr, mens de voksne spiser fisk og endda små pattedyr, som de dræber med deres kraftige, elektriske stød.

Man kunne tænke sig, at den elektriske ål er en aggressiv fisk, men faktisk er den normalt fredelig, og den bruger kun sine kraftige elektriske stød til at lamme byttedyr eller i forsvar mod fjender. Lokale spiser nogle gange den elektriske ål, men det er oftest noget, der undgås – den kan nemlig afgive stød op til otte timer efter sin død!

Når den elektriske ål bliver far, skal han passe på med strømmen

I tørtiden bygger hannen en rede med sit spyt. Her lægger hunnen op til 3.000 æg, og så er det derefter op til hannen at passe på æggene i reden.
Den vordende far skal være forsigtig. Den elektriske ål giver nemlig sine fjender og byttedyr stød, men hvis den ikke passer på, kan den faktisk også komme til at give sine egne æg og unger stød.

Heldigvis svømmer de nyklækkede unger altid tæt på faderens hoved, så de ikke kommer for tæt på de elektriske organer, der sidder langs ålens krop.

Læs om havålen her

Læs flere historier om livet i havet her

Fakta om den elektriske ål

Størrelse:

Max. 250 cm

Føde:

Fisk og små pattedyr

Habitat:

Floder og søer

Fare:

Elektrisk stød

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her