... selvom jeg er svær at kigge dybt i øjnene!
Den ægte kejserfisk (Pomacanthus imperator) er en værre snydepels. Den er typisk trofast med kun én partner gennem livet – eller i hvert fald gennem én sæson (de mest populære drenge i klassen kan godt have et harem, så vil man være sikker på sin mand, så vælger man en lidt mindre attraktiv type). Men så stopper troværdigheden også dér.
For det første, skifter den ægte kejserfisk udseende i en grad, så de ældre fisk ikke kan kende de yngre. Farvetegningerne er vildt forskellige. Man mener, at det er fordi, de unge fisk så kan snyde sig til lidt mad hist og her – de ældre opfatter dem ganske enkelt ikke som konkurrenter (se foto af henholdsvis ung og voksen kejserfisk nederst på siden).
Til venstre en ung ægte kejserfisk. Til højre et voksent individ.
Den ægte kejserfisk har øjenbind og falsk øje
For det andet, er den ægte kejserfisk umanerligt god til at narre fjenden. Den er svær at få ordentligt øje på, fordi den skjuler øjnene med en sort maske, så rovfisk ikke kan lokalisere hovedet. Den unge fisk har sågar i sit mønster et ”falsk” øje bagerst på kroppen, så et eventuelt angreb ikke går ud over vitale kropsdele. På den måde er chancen for overlevelse størst.
Den ægte kejserfisk er en højlydt hidsigprop
Selvom den ægte kejserfisk-han er nogenlunde trofast, så svømmer han dog ikke finnerne af sin hun. De mødes kun kortvarigt, for hannen vogter sit territorium med stor alvor, og det samme gør hans frue. Hannen kommer på besøg, og jo længere ud på natten, jo oftere kigger han forbi. Er hunnen ikke villig, begynder hannen at brumme, og det samme gør han efter gydningen – han jager hunnen rundt i små cirkler, mens han brummer højlydt. Tak for kaffe.