Parterne bag projektet TANG.NU slår fast, at vi kan og bør udnytte mulighederne ved at bruge tang i kampen for et bedre havmiljø. TANG.NU har siden 2017 set nærmere på, om det giver mening at dyrke og anvende tang i Danmark, og om tangen kan bidrage til et bedre havmiljø. Svaret er et rungende ja. I en helt ny udstilling på Kattegatcentret bliver de spændende perspektiver formidlet for første gang.

I Kattegatcentrets nye udstilling præsenteres perspektiverne fra forskningsprojektet TANG.NU, hvor forskere, myndigheder, interesseorganisationer samt virksomheder har sat sig for at samle, undersøge og udbrede viden om tangs mange potentialer.

Anvendelsen af tang er en ren win-win situation

Havet omkring Danmark er forurenet med næringsstoffer. Det kalder man eutrofiering, og det skyldes især, at overskydende gødning fra landbrug og spildevand ender i havet. Eutrofiering kan føre til iltsvind og ændringer i biodiversiteten. Men hvis vi dyrker og høster tang, kan vandet blive renere.

Forsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, som leder projektet TANG.NU forklarer: ”Når tang vokser, optager det næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra havvandet, og når tangen efterfølgende indsamles eller høstes, fjernes disse næringsstoffer helt fra havmiljøet. Ved at bruge den høstede tang som foder eller fødevarer får vi en unik mulighed for at genanvende næringsstofferne i fødekæden på land. På den måde kan dyrkning og anvendelse af tang bidrage til en mere bæredygtig kobling mellem land og hav. Det er en ren win-win situation”.

Mere tang på de danske middagsborde

Udstillingen i Kattegatcentret formidler for første gang de mange spændende perspektiver, som projektet TANG.NU er kommet frem med. Gennem formidling i både voksen- og børnehøjde er det forhåbningen, at udstillingen vil fremme interessen for tang og bidrage til, at flere vil gøre brug af tangens mange kvaliteter.

Forskningsleder Lone Thybo Mouritsen i Kattegatcentret, som står bag udstillingen og er en af parterne i projektet TANG.NU, fortæller: ”Vi glæder os rigtig meget til at fortælle folk om de spændende perspektiver, der er i at dyrke og høste og anvende tang, og måske også få mere tang på de danske middagsborde. Gennem høst af tang kan vi genindvinde næringsstoffer udledt til havmiljøet, og på den måde forvandle næringsstofferne fra et problem i naturen til en værdifuld ressource i form af sunde fødevarer og foder. Tangdyrkning og -høst kan bestemt ikke løse alle vores miljøproblemer i havet, men det er et skridt i den rigtige retning”.

Tang er sund kost for mennesker, og det har vist sig, at tang med fordel kan bruges som dyrefoder. Nogle slags tang mindsker mængden af drivhusgassen metan i køernes bøvser, så mælk og bøffer bliver mere klimavenlige. Endelig tyder forskning også på, at tang kan bruges som et bæredygtigt alternativ til antibiotika og zink i behandling af dyr.

Fakta

• TANG.NU er støttet af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN med 9.034.675 kroner. Projektet startede den 1. april 2017 og slutter den 31. december 2020
• Forskere, virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer undersøger i TANG.NU perspektiverne i at bruge høst og indsamling af tang til at skabe et renere havmiljø, og efterfølgende bruge tangen til fødevare og foder
• Udstillingen, der formidler perspektiverne fra projektet åbner i skolernes efterårsferie
• Udstillingen kan opleves i Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa

Fakta om tang fra udstillingen:

• Der findes to slags alger:

Makroalger, som også kaldes tang

Mikroalger, der er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje

• Stoffer fra tang giver is, mayonnaise og tandpasta den rigtige konsistens
• Havets store tangskove er levested, spisekammer og skjulested for masser af fisk og smådyr
• Tang optager kuldioxid (CO2) ligesom planterne på land og afgiver ilt (O2)
• Nogle slags tang mindsker mængden af drivhusgassen metan i køernes bøvser
• E-numrene E400-E407 er stoffer udvundet af tang
• På en enkelt savtangplante, kan der være mange tusinde mosdyr, havmider, tanglopper, muslinger, snegle og andre smådyr
• Ingen af de danske tangarter er giftige

Kontaktpersoner for yderligere information:

Lone Thybo Mouritsen, forskningsleder i Kattegatcentret og en del af TANG.NU

E: lm@kattegatcentret.dk // M: 20 27 65 53 // T: 87 58 05 06

Annette Bruhn, seniorforsker, Aarhus Universitet og leder af projektet TANG.NU

E: anbr@bios.au.dk // M: 29 63 80 34 // T: 87 15 87 97

Dyrkning af tang til vands

Dyrkning af tang til lands