Bliv en del af vores fantastiske team af servicemedarbejdere og få en sommer fyldt med nye venskaber og spændende udfordringer.
Er du klar til en sommer fyldt med oplevelser, teamwork og smil? Kattegatcentret søger til sommeren 2026 et energisk og engageret team af sæsonmedarbejdere, der elsker at levere fantastisk service, er nysgerrige på nye udfordringer og altid møder dagen med et smil. Hos os handler det ikke kun om at arbejde – det handler om at skabe uforglemmelige øjeblikke og blive en del af et fantastisk fællesskab!
I 2026 søger vi som udgangspunkt kun servicemedarbejdere mellem 15-17 år.
.png)
JOBBESKRIVELSER
Rengøring (15-17 år)
Er du vores superhelt til at holde tingene skinnende rene? Som en del af rengøringsteamet sørger du for, at toiletter, køkkenområder og udendørsarealer altid står knivskarpt. Du tømmer skraldespande, rydder op og hjælper med at holde alt pænt og indbydende. Klar til at gøre en forskel?
Opvasker / afrydder / opfylder (15-17 år)
Kan du lide at holde styr på tingene og sørge for, at alt spiller? Som en del af dette team hjælper du med at rydde borde, tage opvasken og holde spiseområderne hyggelige og rene. Du fylder varer op i frysere og sørger for, at salgsstederne altid er klar til gæsterne. Du får også praktiske opgaver som at samle affald, gøre legetøj rent og fylde håndsprit op. Med et varieret arbejde og et stærkt fællesskab bliver det aldrig kedeligt!
Billetsalg, butik og salgsboder (15-17 år)
Er du klar til at sprede smil og skabe gode oplevelser? I billetsalget og butikken bliver du gæsternes første møde med Kattegatcentret. Du sælger billetter, giver info og sørger for, at butikken altid er flot og fyldt op. I vores hyggelige salgsboder, som Café Hvalhajen, sælger du is, slik og drikkevarer, mens du holder området rent og klar til gæsterne. Lyder det som noget for dig?
Café og køkken (min. 18 år)
Kan du lave lækker mad og skabe hygge? I caféen forbereder du alt fra chilimayo til sprøde salater og laver mad foran gæsterne med et smil. Du sørger også for, at caféen altid er pæn og følger hygiejnereglerne. Udover madlavning står du ved kassen, tager imod bestillinger og skaber gode oplevelser for vores gæster. Klar til at mætte maver og sprede glæde?

HØR DET FRA HOLDET: SÅ FEDT ER DET
.png)
Laura, i gang med sin 5. sæson:
"Jeg står både i køkkenet, hvor jeg forbereder og laver maden, og tager imod bestillinger i caféen. Det har givet mig en masse nye kompetencer som fx at lave mad fra bunden og at stå på den anden side af kassen og være imødekommende og få gæsten til at føle sig forstået. Nu er jeg også blevet lukkevagt med ansvar for at lukke hele centret ned, så jeg har fået en masse erfaring på arbejdsmarkedet og ikke mindst lært at tage ansvar."

Anna, i gang med sin 2. sæson:
"Jeg arbejder primært i Café Hvalhajen, hvor jeg serverer is, kaffe og kage til vores gæster. Noget af det bedste ved at være her er fællesskabet – vi unge har det virkelig godt sammen, og vi tjekker altid ind hos hinanden, siger godmorgen og farvel og hjælper hinanden i løbet af dagen. I år har jeg også været med til at oplære nye kollegaer, og det har givet mig både mere erfaring og ansvar. Det er fedt at kunne udvikle sig på den måde."

Asger, i gang med sin 2. sæson:
"Jeg arbejder som opvasker og opfylder og har været her siden starten af marts 2024. Jeg fik jobbet anbefalet af andre, jeg kender herfra. Mit job er at hente opvask og rengøre det, tørre borde og gulve af og sørge for, at der ser ordentligt ud i caféen, og jeg fylder op. Når mine kollegaer har brug for ting, henter jeg det op fra lageret. Det er hyggeligt at snakke med de andre, samtidig med at vi laver noget. Vi har det sjovt sammen"

MASSER AF FORDELE, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF!
- God løn med feriepenge, så du kan spare op til dine egne eventyr.
- Venner for livet – bliv en del af et stærkt ungt fællesskab med søde kollegaer.
- Gratis adgang til fede steder som Djurs Sommerland, Tivoli Friheden og mange flere.
- Sjove arrangementer som sommerfester, bowlingaftener og ture til andre attraktioner – fordi arbejdet også handler om at have det sjovt!
- Guld til dit CV – få praktisk erfaring og nye skills, der giver dig et stærkt udgangspunkt for fremtiden.

VIGTIGE DATOER
- Vi skal modtage din ansøgning senest den 31. januar 2026
- Casting-event den 21. februar 2026 : Er du i spil til en stilling som servicemedarbejder i Kattegatcentret, inviterer vi dig til et anderledes, spændende og sjovt casting-event (vores version af en jobsamtale), hvor du får chancen for at vise, hvad du kan. Husk at tjekke din indbakke for flere detaljer – vi glæder os til at møde dig!
- Kick-Off den 21. marts 2026 & 13. juni 2026: Bliver du ansat som sæsonmedarbejder i Kattegatcentret, inviterer vi dig til vores Kick-Off events. Her får du mulighed for at møde dine nye kollegaer og resten af teamet af sæsonmedarbejdere.
- Påsken 2026: Du starter med dine første oplæringsvagter og kommer godt fra start!
- Maj 2026: Du er klar til takeoff og får dine første vagter på egen hånd!

SÅDAN ANSØGER DU
Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, opfylder du kravene, og kan du se dig selv i rollen som del af serviceteamet i Kattegatcentret, så modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til
- Birgitte, koordinator for butik & reception, tlf. 40 25 95 83 eller mail: bkr@kattegatcentret.dk.
OBS: Vi tager kun imod ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.
Tøv ikke – ansøg nu og oplev verdens fedeste sæsonjob!








