Køb entrébillet online – og spar 10%
C.A.R.E Expedition

C.A.R.E Expedition: En to-dages camp for de 6-10-årige

Som noget helt nyt inviterer Ree Park Safari og Kattegatcentret de 6-10 årige på C.A.R.E Expedition i sommerferien 2019!

Ta' på C.A.R.E Expedition i sommerferien


Børnene får to sjove og inspirerende dage fyldt med spændende aktiviteter; en dag i Ree Park Safari og en dag i Kattegatcentret.

Begge dage begynder vi med en fælles morgenmad, og børnene får udleveret sejt udstyr, så vi virkelig kan styrke fællesskabet, og så ingen er i tvivl om hvor vigtige vi er, når vi passer på naturen.

Formålet med C.A.R.E er at give børnene redskaber og motivation til at gøre en indsats for naturbevaring i det daglige. Gennem sjove aktiviteter skaber vi nysgerrige ambassadører for naturbevarelse på land og til vands.


Samarbejde mellem Ree Park Safari og Kattegatcentret


C.A.R.E Expedition er det nyeste skud på stammen i et spændende samarbejde mellem Kattegatcentret og Ree Park Safari. C.A.R.E står for Children’s Animal Rescue Expedition. C.A.R.E Expedition er for alle børn og unge, som har et brændende hjerte for naturbevarelse og for naturen generelt.

På C.A.R.E Expedition får børnene mulighed for at udforske både den naturskønne dyrepark og det inspirerende akvarium. Vi drager på ekspedition til lands og til vands, og sammen skaber vi en fyldestgørende, helstøbt naturoplevelse og -forståelse.

Vi kigger nærmere på nogle af de udfordringer, vi står overfor med hensyn til natur- og dyrebevarelse og klæder børnene på til selv at kunne tage stilling og handle aktivt ved at belyse de store emner fra både et vådt og solrigt perspektiv.

Vi har sammensat to sjove og inspirerende dage for børn, der er eller har lyst til at blive bidt af den vilde natur. Gennem nære oplevelser tæt på dyrene, praktiske øvelser og sjove lege undersøger vi, hvordan vi bedst kan være med til at passe på vores fælles planet.

Værd at vide


Kan du heller ikke få nok af den smukke, vilde natur? Så skynd dig at tilmelde dig her, så kan du blive en af de første uddannede C.A.R.E Explorers og være med til at gøre en forskel for vores skønne natur!

Aldersgruppe: 6 - 10 år

Mødetid: Kl. 8 - 15 begge dage. Børnene mødes på dag 1 med guiderne ved gepardskulpturerne ved indgangen til Ree Park Safari kl. 8.00. På dag 2 mødes vi foran Kattegatcentret kl. 8.00

Pris: Pris pr. deltager kun 1.095,- kr.

Datoer: 10.-11. juli samt 31. juli-1. august

I prisen er inkluderet:

  • 1 dag i Ree Park Safari og 1 dag i Kattegatcentret
  • 4 måltider (morgenmad og eftermiddagssnack begge dage)
  • Spændende C.A.R.E Explorer oppakning
  • Fri entré for en forælder på begge dage

Husk at medbringe:

  • God og mættende frokost
  • Drikkedunk
  • Tøj der passer til vejret, da vi vil være udenfor hele dag 1 samt dele af dag to

Tilmeld dig her

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Forsberg, leder af skoletjenesten, på mail: sf@kattegatcentret.dk.

Bemærk: Vi gør opmærksom på, at der skal være min. 10 deltagere, før holdet bliver oprettet.

Læs mere om oplevelser i sommerferien 2019 her
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2019
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her