Nyd en saftig burger i Café Kattegat, bestil en lækker, økologisk flødeis i pingvin-baren eller medbring egen madkurv og nyd den på vores store, udendørs tagterrasse.
Havet giver god appetit, så i Kattegatcentret er der masser af muligheder for at fodre hele familien af!
Besøg vores lækre Café Kattegat
I Café Kattegat kan du købe en saftig burger, bæredygtig certificeret fisk fra Kattegat og give børnene en dejlig og mættende børnetallerken. Alt imens I nyder den smukke udsigt over Kattegat.
Og hvad enten du er vegetar, veganer eller gerne vil undgå gluten eller har allergi, er der noget for enhver smag. Spørg vores personale, hvis du har brug for at vide mere.
Der er højstole til familiens yngste.
Café Kattegat har åbent hver dag mellem kl. 11-15 (ferier kl. 11-16, vinter kl. 11-14).

Er du lækkersulten? Besøg vores nye Pingvin-bar!
I vores nye Pingvin-bar i underetagen kan du købe økologisk is, lækre sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri, Mormors saft, nyde en god kop kaffe eller stille den lille sult.
Egen madkurv
I er selvfølgelig også meget velkommen til at medbringe egen madkurv hjemmefra. I
kan både nyde den indendørs ved cafébordene i stueetagen eller før Café
Kattegat. I kan også tage madpakken med ud på terrassen ved sælerne
eller op på den store udendørs tagterrasse, hvor hele familien får frisk
havluft fra første parket!
Bliv mæt med rabat
Vidste du, at du med årskort til Kattegatcentret får 10% rabat i både Café Kattegat (undtagen drikkevarer, is og slik)?
Spis gratis på din fødselsdag
Årskortholdere til Kattegatcentret kan spise gratis i Café Kattegat på deres fødselsdag eller førstkommende åbningsdag, hvis der er lukket på dagen. Få en lækker Børnetallerken, hvis du er fødselsdagsbarn og en portion fiskefilet med pommes frites, hvis du er voksen og har fødselsdag. NB. Husk, at du skal vise dit årskort sammen med legitimation med fødselsdato.