Køb billet online & spar
Oplev hvidhajen i Kattegatcentret
15.02.2015

Foredrag: Kommer hvidhajen til Danmark?

Foredrag om hajer den 26. februar i Kattegatcentret giver svar på, om hvidhajer er på vej til Danmark, og om de i virkeligheden er så farlige, som vi går og tror.


Kattegatcentrets hajekspert fortæller

Mange opfatter hvidhajer som frygtindgydende dræbermaskiner. Men er de nu også så farlige - og er de på vej til Danmark?


Få svaret, når marinbiolog og kurator i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, fortæller om de imponerende og ofte misforståede rovdyr torsdag den 26. februar kl. 19-21 i Kattegatcentret, hvor Kattegatcentret og Norddjurs Folkeuniversitet inviterer til spændende foredrag om hajer.


”De færreste ved, at der i Danmark lever op til 15 arter af hajer, og endnu færre kender til hajernes super spændende biologi og vigtige rolle i havets økosystemer. Denne uvidenhed skaber desværre også en del unødvendig frygt og misforståelser,” fortæller Rune Kristiansen.


HVIDHAJER KAN I TEORIEN LEVE I DANMARK

En stor del af foredraget vil derfor have fokus på hvidhajer – og om de store rovdyr kan finde vej til danske farvande.


”Der har de seneste år været tvivlsomme observationer af hvidhajer tæt på danske farvande, og det har skabt stor debat i medierne – en debat, der ikke altid har været lige nuanceret. Fakta er, at hvidhajen aldrig er blevet observeret i Danmark, men hvidhajer kan i teorien godt leve i Danmark, da forholdene rent teoretisk er til stede,” fortæller Rune Kristiansen.


Derudover er hvidhajer i stand til at bevæge sig over voldsomt store afstande.


”Vi har set hvidhajer svømme 10.000 kilometer fra Sydafrika til Australien, så vi ved, at de kan tilbagelægge store afstande. Men hvis de skulle finde vej herop, er der ingen grund til frygt, og de vil kun gøre vores natur rigere. Men desværre er hvidhajen truet, og det øger ikke ligefrem vores chancer for at opleve dette imponerende toprovdyr i Danmark,” fortæller Rune Kristiansen.


TID OG STED: 26. februar kl. 19.00-21.00 i Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa.


PRIS: 60 kr. Pris for årskortholdere: 30 kr.


Bliv klogere på hajer her - havets herskere


Køb årskort her


Læs pressemeddelelse



Marinbiolog og kurator i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, holder foredrag om hajer den 26. februar i Kattegatcentret.


Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2023
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her