Køb billet online & spar
10.04.2019

Ny sponsor laver sportstøj af plastik fra havet

Kattegatcentrets store Oceanarium danner torsdag den 11. april rammen om et photoshoot med det nye, bæredygtige danske sportstøjsmærke, Vain Dane Athletic, der laver sportstøj af fiskenet og plastik fra havet.


Vandet er kun 12 grader varmt og modellerne, de to professionelle fridykkere Camilla og Rikke, gør sig klar til at hoppe ned i Kattegatcentrets 1,5 millioner liter store Oceanarium iført sportstøj. Her venter en fotograf på at lave Vain Dane Athletic’s nye kampagnebilleder blandt store stør, sømrokker og fem arter af hajer.


”Jeg tog fat i Kattegatcentret angående et muligt samarbejde, da de i høj grad er opmærksomme på de udfordringer, livet i havet har som følge af forurening. Jeg ønsker at støtte op om det arbejde, der ligger i at formidle netop dette,” fortæller Tina Søgaard-Pedersen, som står bag Vain Dane Athletic, der laver sportstøj af plastikaffald fra havet.


Arbejder med FN’s verdensmål


Efter 10 år i udlandet er Tina Søgaard-Pedersen vendt tilbage til Danmark for at etablere det bæredygtige sportstøjsmærke, der arbejder med FN’s verdensmål, og som hverken går på kompromis med kvalitet eller design. For til trods for materialets herkomst, er det regenererede nylon præcis det samme som ny produceret nylon bare med et mindre CO2 aftryk.


”Selvom tøjet består af genbrugsmaterialer, føles det lige så blødt som alt andet, man kan hive ned af hylderne i diverse butikker – men modsat den konventionelle tøjproduktion giver det køberne en mulighed for at træffe et mere bæredygtigt valg, der leder hen mod et bedre havmiljø,” fortæller Tina Søgaard-Pedersen.


Erhvervssponsor i Kattegatcentret


At udbrede kendskabet til bæredygtige tekstiler som et alternativ til den konventionelle og meget forurenende tøjproduktion er en langvarig proces, som skal løftes af flere parter, hvis det skal lykkes. Derfor har Vain Dane Athletic netop underskrevet en kontrakt om at blive erhvervssponsor i Kattegatcentret.


”I Kattegatcentret kæmper vi for havet, og jo flere vi er, der taler havets sag, jo bedre kan vi løfte opgaven. Derfor er vi glade for at lægge kulisse til Vain Dane Athletic’s photoshoot og ikke mindst at byde dem velkommen som erhvervssponsor i Kattegatcentret,” fortæller Karsten Bjerrum Nielsen, souschef og leder for udstilling og formidling i Kattegatcentret.


Vain Dane Athletic fotograferer kampagnebilleder i Kattegatcentret torsdag den 11. april.


Fakta



  • Vain Dane Athletic blev etableret i Odense i 2018 og er ejet af Tina Søgaard-Pedersen
  • Tina Søgaard-Pedersen er udddannet i strategisk HR og har arbejdet i Dubai for blandt andet danske, russiske og syriske virksomheder, indtil hun begyndte for sig selv
  • Vain Dane Athletic arbejder med FN Verdensmål og har målene; 3 - Helbred og velvære, 12 - ansvarligt forbrug og produktion og 14 - livet i havet, som de primære mål firmaet beskæftiger sig med
  • Kattegatcentrets Oceanarium indeholder 1,5 millioner liter vand, er 5 meter dybt og max 12 grader varmt. Bassinet rummer hajer og andre havdyr fra Kattegat og danner rammen om Vain Dane Athletic’s photoshoot torsdag den 11. april
  • Vain Dane Athletic er blevet sponsor i Kattegatcentret i kategorien ”støttefisk”
  • Tekstilerne i Vain Dane Athletic’s sportstøj er lavet af regenereret nylon, som stammer fra gamle fiskenet, nylonaffald fra havet og industrien, samt gamle gulvtæpper
  • Alt materiale i Tina Søgaard-Pedersen produktion ender med at tjene det samme formål: Genbrug. Resterne fra tøjproduktionen vil blive skåret op og brugt som fyld i bolde eller til at lave liggeunderlag
  • Tøjet er kun til salg på firmaets hjemmeside, da firmaet går ind for slow-fashion og derfor ikke vil køre udsalg

Læs mere om at blive sponsor i Kattegatcentret her

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her