Køb billet online & spar
17.02.2019

STRIK SMUKKE KORALLER - FOR EN GOD SAG

Sammen med WWF Verdensnaturfonden sætter vi fokus på problemet med plastik i verdenshavene og de sårbare koralrev gennem en stor udstilling med smukke strikkede og hæklede koraller.


Der udledes hvert minut 15 tons plastik i verdenshavene med fatale konsekvenser for livet i havet og de sårbare koralrev. WWF Verdensnaturfonden sætter fokus på problemet med en kampagne, hvor der skabes en udstilling af smukke strikkede og hæklede koraller i Kattegatcentret.


STOR STRIKKE-WORKSHOP


Strikke-entusiasten og ”Prince of knitting”, Vithard Villumsen, der flere gange har været dommer i tv-programmet ”Den Store Strikkedyst”, sparker kampagnen i gang i Jylland med en stor strikke-event tirsdag den 9. april i Kattegatcentret under temaet: "Kom og strik for verdens koralrev".


ALLE KAN BIDRAGE MED KORALLER


Men alle inviteres til at bidrage med en eller flere hjemme-strikkede eller hæklede koraller til den kommende udstilling, som vil skabe fokus på den store plastforurening i verdenshavene og de sårbare koralrev - og jo flere koraller, jo flottere en udstilling.


Udstillingen med smukke, strikkede og hæklede koraller kan opleves i Kattegatcentret fra den 1. april og frem til den 31. august 2019.


Læs om oplevelser og aktiviteter i påskeferien 2019 her

Strikke-event 9. april

STRIKKE-EVENT: Kom og strik for verdens koralrev tirsdag den 9. april

Har du lyst til at bakke op om WWF Verdensnaturfondens kampagne, og er du bidt af at strikke eller hækle, så deltag i vores store strikke-event "Kom og strik for verdens koralrev" tirsdag den 9. april kl. 16.15-18.45 i Kattegatcentret.


PROGRAM FOR STRIKKE-EVENT:


  • "Prince of knitting” og bæredygtigheds-entusiast, Vithard Villumsen, laver en lille workshop, hvor han præsenterer projektet og de forskellige strikkeopskrifter på koraller, så alle er godt klædt på til at begynde at strikke og bidrage til den kommende udstilling. Man er velkommen til at medbringe sine egne strikkematerialer og strikke eller hækle koraller i personligt design og eget garn, men der vil også være mulighed for at købe et strikke-kit udviklet af Vithard Villumsen med opskrift og bæredygtigt garn til tre koraller
  • Mens der strikkes og hækles løs, vil kurator og marinbiolog i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, fortælle om, hvorfor koraller er så vigtige for økosystemet
  • Herefter er der oplæg fra WWF Verdensnaturfondens plastikekspert og strikkeentusiast, Malene Møhl, som fortæller om, hvad plastikforurening gør ved koralrevene - og giver samtidig gode råd til, hvad man kan gøre for at reducere ens plastikforbrug i hverdagen


Kattegatcentret byder på kaffe og kage, og forhåbentligt bliver der strikket og hæklet en masse smukke koraller til den kommende udstilling!


FAKTA OM STRIKKE-EVENT 9. APRIL:


  • TID: Tirsdag den 9. april kl. 16.15-18.45
  • STED: Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa
  • PRIS: 50 DKK inkl. kaffe og kage
  • ÅRSKORTHOLDERE: Årskortholdere har gratis entré og skal tilmelde sig på mail: kc@kattegatcentret.dk
  • VÆRD AT VIDE: Medbring egne materialer eller køb et strikke-kit for 100 DKK
  • KØB BILLETTER: Kan købes i webshoppen
  • OBS: Begrænset antal pladser


Køb billetter


SÅDAN KAN DU OGSÅ VÆRE MED

Kan du ikke deltage i Kattegatcentrets strikke-event den 9. april, men stadig gerne vil bidrage med en eller flere koraller til kampagnen, kan du også gøre følgende:


  • Vithard Villumsen har designet et kit med opskrift og bæredygtigt garn til tre koraller – køb det her. Men man er også meget velkommen til at strikke koraller i personligt design og eget garn
  • Mangler du inspiration, kan du hente én af Vithards strikkeopskrifter her
  • Færdige koraller kan sendes til: WWF, Svanevej 12, 2400 Kbh. NV eller indleveres direkte i Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenå
  • Der kan indsendes eller indleveres strikkede koraller til og med den 15. maj
  • Kampagnen skydes i gang på Sjælland med et event på Kulturhuset på Bryggen i København søndag den 24. marts i tidsrummet 13-16, hvor alle med interesse for strik og miljø kan møde op og strikke. Arrangementet er gratis
  • Udstillingen i Kattegatcentret bygges op og samles af Vithard Villumsen
  • Udstillingen udbygges løbende, så alle nye koraller - afleveret før 15. maj - kommer til at indgå i værket


Udstillingen med smukke, strikkede koraller kan opleves i Kattegatcentret fra den 1. april og frem til den 31. august 2019.


*FAKTA: Hvad er koraller?


  • Koralrev er massive strukturer, hvis vigtigste byggesten er koraller
  • Koraller bliver ofte forvekslet med klipper eller planter, men de er bittesmå dyr kaldet koralpolypper
  • Koraller inddeles i to kategorier; bløde og hårde, og det er sidstnævnte, der bliver til koralrev
  • Koralrev findes i mere end 100 lande over hele verden - flest i området omkring Stillehavet, Det Indiske Ocean og Caribien


*FAKTA: HVORFOR ER KORALLER SÅ VIGTIGE?


  • Koraller er livsvigtige for verdens fisk og de cirka en milliard mennesker, der er afhængige af havets fisk som mad og som indtægt fra fiskeri
  • Mere end 25 procent af havets arter holder til i koralrevene - bl.a. 4000 fiskearter og 700 koraltyper
  • Koralrev beskytter kysterne ved at bryde store bølger under storme, orkaner, tyfoner og endda tsunamier
  • Koralrev forebygger kyst-erosion, oversvømmelser og tab af ejendom ved kysterne
  • Når koralrev kommer i berøring med plastik, stiger risikoen for sygdom fra 4 til 89 procent
  • Hvert år udledes cirka otte millioner tons plastik i verdenshavene, det svarer til 15 ton i minuttet


*Kilde: WWF Verdensnaturfonden.


Kattegatcentret kåret som Nordens Bedste Akvarium 2019


Læs om oplevelser i Kattegatcentret her


Læs om oplevelser og aktiviteter i påskeferien 2019 her

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her