Køb billet online & spar
Naturvidenskabsfestival 2020
31.08.2020

Verdens største blæksprutte­­dissektion

Onsdag den 23. september 2020 inviterer Kattegatcentret skolebørn i Danmark til verdens største blækspruttedissektion!


Verden forandrer sig, og det gør Kattegatcentret også. Under normale omstændigheder ville Kattegatcentret i uge 39 huse over 1200 lokale skolebørn til en af årets største begivenheder – naturvidenskabsfestivalen. I år er det anderledes og de mange skolebørn skal afholde naturvidenskabsfestivalen hjemme på skolerne.

Det har ikke stoppet Kattegatcentrets skoletjeneste, der har sat sig et ambitiøst mål. De vil afholde verdens største fælles blækspruttedissektion, transmitteret live fra Kattegatcentret ud i klasselokalerne.

Dissektionen vil foregå både i Kattegatcentret og på skolerne. Inden liveudsendelsen vil skolerne kunne hente gratis blæksprutter til dissektionen. Så er det ellers bare at finde saksen frem, tænde for skærmen og så sørger eksperterne for indholdet - sendt direkte fra Kattegatcentret!


Nærvær i en tid med afstand


Selvom magien i Kattegatcentrets undervisning normalt foregår blandt tropiske hajer og strømlinede sæler, så tror Søren Forsberg fra skoletjenesten på, at liveudsendelsen kan rykke eleverne: ”Vi prøver på at nedbryde afstanden mellem os. Selvom vi ikke kan være sammen, så kan vi gøre noget sammen!” fortæller han og fortsætter: ”Sammen skal vi stå med våde hænder, snaskede fingre og blæksprutte op til albuerne – og dét sansebombardement, dét sætter sig fast hos os allesammen!”.


Udover at sidde sammen i klassen, vil eleverne også kunne følge med i andre skolers dissektioner. Naturvidenskabsfestivalen er nemlig et nationalt foretagende, hvor børn i hele landet arbejder med naturvidenskab under samme tema - ”Store Opdagelser”.

Kattegatcentret vil i løbet af liveudsendelsen dele billeder og videoer fra skoler på tværs. På den måde bliver eleverne en del af noget større end bare det, som foregår i klasselokalet.


Fakta:


  • I hele landet afholdes der naturvidenskabsfestival i uge 39. Formålet er at give børn og unge smag for videnskaben


  • Årets festivaltema er ”Store opdagelser”


  • Norddjurs Naturvidenskabsfestival får i 2020 vokseværk og bliver for første gang lands- dækkende, når det løber af stablen som et LIVE event onsdag den 23. september fra kl. 9.45-13.15


  • Naturvidenskabsfestivalens livestream er henvendt overbygningselever og arrangeres af Kattegatcentret, ASTRA og projekt Vores Natur


  • Norddjurs Naturvidenskabsfestival er støttet af Norddjurs Kommune samt projekt Vores Natur


  • Tilmeldte skoleklasser kan afhente gratis blæksprutter, som de får udleveret på


  • Kattegatcentret forud for arrangementet


  • Der er ledige pladser så længe blæksprutter haves



Læs mere og tilmeld din klasse


For mere information kontakt:

Søren Forsberg

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her