Skal du besøge Kattegatcentret som en del af ”Kend dit Land”, kan du frit vælge blandt vores mange undervisnings- og overnatningsforløb.
Det koster 65 kr. per elev/lærer at komme ind – inkluderet i entreen er et gratis undervisningsforløb, som du selv vælger. Zzzzov med hajerne og Bund til Mund har en fast takst, som ses i arrangementbeskrivelsen.
OBS: Vi har i "Kend dit land's" katalog anbefalet 2 af vores populære undervisningsforløb, men er der et andet undervisningsforløb, som passer jer bedre, er I også velkommen til at vælge det.
Se vores mange undervisningsemner her
1. Blæksprutter – det klogeste bløddyr (forløb 1)
I skolelaboratoriet dissekerer vi sammen en 10-armet blæksprutte og lærer om blækspruttens mange tilpasninger. Hvad bruger en blæksprutte blækket til, hvor stor er hjernen, og hvor sidder næbbet?
Læs mere om undervisningsemnet her
2. Fra bund til mund (forløb 2)
Vi tilbereder vores eget måltid i bedste ”Nak & Æd”-stil og undersøger den mad, vi spiser. Vi tænder op i bålkomfurerne og tilbereder en lækker havsuppe. Undervejs lærer vi om nogle af de danske havdyr samt deres levevis og tilpasninger. Forløbet kan både tage afsæt i trinmål for madkundskab og N/T.
Læs mere om undervisningsemnet her
ZZZZOV MED HAJERNE
Er I interesserede i at overnatte hos os, tilbyder vi også en samlet pakke med overnatning og undervisning.
Til Zzzzov med hajerne lukker vi op for nogle af havets forunderligheder i skolelaboratoriet og i hajundervisningen. Vi undersøger den 10-armede blæksprutte, og vi mærker på hajens tænder og undersøger den tandbeklædte hud. Overnatningen sker ved siden af de store akvarier med lyd, duft og af og til følelsen af vand, når rokkerne bliver lidt for ivrige på ruden.
Se det fulde program for Zzzzov med hajerne her
For booking eller spørgsmål kan du også kontakte:
- Søren Koops Forsberg, sf@kattegatcentret.dk, 5213 7231
- For overnatning, se prisoversigt her. For løbende booking, kontakt: Bente Jordalen, bj@kattegatcentret.dk, tel 87 58 05 12