Køb billet online & spar
Unge skal ændre verden til naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret
15.09.2017

Unge skal ændre verden i Kattegatcentret

Over 1000 skoleelever samles den 26. og 27. september i Kattegatcentret til dette års Naturvidenskabsfestival under overskriften ”Min nye verden”.


Sidste års naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret satte elevrekord, så der er store forventninger til i år, når Norddjurs Naturvidenskabsfestival igen løber af stablen tirsdag den 26. september og onsdag den 27. september under overskriften ”Min nye verden”.


”Vi glæder os til igen i år at byde velkommen til to dage spækket med sjove og anderledes aktiviteter med naturvidenskab. Årets festivaltema sætter fokus på, hvordan man selv kan påvirke verden - og hvordan verden påvirker én. Det bliver fx rigtig spændende at se elevernes løsning på nogle af klodens miljø- og klimaudfordringer,” fortæller Lars Hagelskjær Wieland, der er skoletjeneste- og udviklingsansvarlig i Kattegatcentret.


Norddjurs Naturvidenskabsfestival er for 6.-10. klassetrin og arrangeres i tæt samarbejde med Norddjurs Skoletjeneste, ASTRA og arrangørgruppen bag festivalen. Norddjurs Naturvidenskabsfestival er støttet af Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje.


Kan eleverne ændre verden?

I Kattegatcentret skal eleverne blandt andet arbejde med spørgsmål som, hvordan man starter en bæredygtig fødevareproduktion, hvor meget verdenshavene stiger, hvis alt havis omkring Nordpolen smelter, og hvordan man bruger tang som en bæredygtig ressource.


Det er fjerde gang, at en lang række lokale og nationale aktører går sammen om at invitere til Naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret. I år kan eleverne blandt andet møde Viden Djurs, AlgeCenter Danmark, Kyst- og Fjordcentret, Projekt FiSK, DONG Energy, Aarhus Universitet, Bavnhøj Mølle og Reno Djurs.


”Jeg er utrolig glad for den store opbakning, vi hvert år møder, og jeg glæder mig meget til endnu engang at give en masse elever en fantastisk oplevelse med naturvidenskab. Og hvem ved – måske kan vi ændre verden?” fortæller Lars Hagelskjær Wieland.


Fakta


  • Norddjurs Naturvidenskabsfestival løber af stablen i Kattegatcentret tirsdag den 26. september og onsdag den 27. september under overskriften ”Min nye verden”
  • Norddjurs Naturvidenskabsfestival er for 6.-10. klassetrin og arrangeres i tæt samarbejde med Norddjurs Skoletjeneste, ASTRA og arrangørgruppen bag festivalen
  • Norddjurs Naturvidenskabsfestival er støttet af Nordea Fondens naturvidenskabelige festivalpulje
  • Deltagere på festivalen: Viden Djurs, Grenaa Gymnasium, AlgeCenter Danmark/Tang.nu, Projekt FiSK, Kyst og Fjordcentret, DONG Energy, Vandcenter DJURS, Insero, Baunhøj Mølle, Norddjurs Skoletjeneste, Auning skole, Kattegatskolen, Reno Djurs, Møllerup Gods, Gammel, Estrup – Herregårdsmuseet, Hovedet i Havet - Aarhus Universitet, Astra

Læs om oplevelser i efterårsferien i Kattegatcentret


Læs om kæmpe julemarked i Kattegatcentret

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her