Ivan Karadzic smed alt for at hjælpe de thailandske drenge i grotten – og nu kan du høre hans personlige beretning om den svære redningsaktion, når han holder foredrag i Kattegatcentret tirsdag den 23. oktober kl. 19.30.
Hvordan organiserer og gennemfører man en international redningsaktion under ekstreme forhold? Det kan du blive klogere på, når den danske dykker Ivan Karadzic kommer til Grenaa den 23. oktober og deler hans personlige beretning om sit livs dyk – drengene i grotten.
Ivan Karadzic var nemlig blandt de 20 frivillige dykkere fra hele verden, som hastede til undsætning, da den thailandske regering bad om hjælp til at redde tolv drenge og deres fodboldtræner, som i juni sad fanget i en grotte i Thailand.
EKSTREM REDNINGSAKTION
Kom og hør hans personlige beretning om, hvordan redningsaktionen blev organiseret og gennemført – og om det usædvanlige samarbejde som frivillig med Royal Thai Navy Seals.
Ivan brugte sit talent i den værst tænkelige situation – og med sit eget liv som indsats. Historien er beundringsværdig, enestående og et fantastisk eksempel på, hvor storslåede resultater, vi kan opnå, når vi vælger at samarbejde.
Ivan fortæller også om thailandsk kultur og om sædvaner, som måtte gradbøjes, da den alvorlige situation krævede en ualmindelig indsats og en ualmindelig tilgang.
Der er god mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
TID: Tirsdag den 23. oktober kl. 19.30 (dørene åbner kl. 19.00)
STED: Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa
PRIS: 95 DKK
KØB BILLETTER: Køb billetter i webshoppen (OBS: Der er begrænset antal billetter)
FAKTA:
- Ivan Karadzic f. 1973 er opvokset i Vedbæk og har siden 2012 været medejer af dykkerskolen Koh Tao Tec Divers på øen Koh Tao i Sydthailand. Han er også del af Koh Tao Rescue, ferieøens nonprofit nødservice
- Ivan Karadzic holder foredrag i Kattegatcentret tirsdag den 23. oktober kl. 19.30
Læs om vilde oplevelser i efterårsferien 2018 her