Køb billet online & spar
Kæmpe julemarked i Kattegatcentret.
09.11.2018

Kæmpe julemarked i Kattegatcentret

Der skal jules igennem til den helt store julemedalje, når Kattegatcentret åbner dørene for årets kæmpe julemarked den 17.-18. november.


Køb billet til julemarkedet - KUN 30 DKK


Kattegatcentret inviterer til årets kæmpe julemarked lørdag og søndag den 17.-18. november kl. 10-17, hvor man kan dykke ned i et hav af spændende juleboder med alt, hvad julehjertet begærer.


Det er 4. år i træk, at Kattegatcentret inviterer til julemarked blandt hajer, søstjerner og julestjerner, og i år har efterspørgslen været rekordstor.


”Allerede i august måned var alle vores stadepladser totalt udsolgte, og for første år har vi også en utrolig lang venteliste. Det er simpelthen fantastisk at opleve den kæmpe store opbakning til vores julemarked, og mange sælgere kommer endda langvejs fra – og det er tydeligt, at alle glæder sig ligeså meget, som vi gør,” fortæller Anja Skov, biolog og julemarked-arrangør i Kattegatcentret.


Juleri for hele familien


Kattegatcentrets julemarked byder på hele 57 stadepladser med et ocean af julegaveidéer og lækkerier med bid i.


”Der er blandt andet keramikkunst og strikvarer til mor og bedstemor, julevin til far og bedstefar, kravlenisser i træ til ungerne, noget til den søde tand og meget, meget mere. Og bliver de mindste trætte midt i juleshopperiet, står vi også klar med et hyggeligt børnehjørne, hvor vi hver dag arrangerer hyggelige juleaktiviteter,” fortæller Anja Skov.


Prisen for alle juleherlighederne er til at røre og føle på - for entré til både julemarked og Kattegatcentret koster kun 30 kr.


Læs mere om vores kæmpe julemarked her


Køb billet til julemarkedet i webshoppen - KUN 30 DKK


Vind vilde adventsgaver i vores sælsomme adventskalender


Læs om juleoplevelser i december måned her

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2025
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her