Køb billet online & spar
17.03.2024

Pingvinungerne har fået deres navne

Over 800 har været inde og stemme på deres favoritnavne, og i går kunne vi endelig afsløre resultatet af afstemningen!

I vinterferien blev der lagt hele 1106 navneforslag til vores to pingvinunger i stemmeboksen, hvoraf vi udvalgte seks gode navne med hver sin historie til en online afstemning. Over 800 har været inde og stemme, og sejren gik til navnene Holger & Felix med hele 61,8% af stemmerne!

Vores to pingvinunger bliver derfor opkaldt efter de to drenge på ni og ti år, der mens de var Blå Agenter på Saltvandsakademiet opdagede, at det første pingvinæg havde slået revner, og at en unge var på vej ud.

Det er Hans & Maries unge, der har fået navnet Holger, og Ramsey & Clarices unge, der har fået navnet Felix.

Vi afslørede resultatet af afstemningen i går lørdag den 16. marts, og i den forbindelse fik de to pingvinfans lov til at komme med ind i anlægget og fodre deres to nye navnebrødre.

Kattegatcentrets 24 pingviner hedder derfor nu som følger: Holger, Felix, Louie, Madiba, Pablo, Onslow, Bedstefar, Daisy, Fritte, Sally, Jimmi, Alexander, Marie, Hans, Pelle, Vera, Sofie, Cake, Marmelade, Potato, Ramsey, Clarice, Chickpea og Johanne.

Oplev pingvinerne i påskeferien

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her